Truckervask til ældrebyrden

Truckervask til ældrebyrden

Et drama om værdighed og varme hænder

Den arbejdsløse mekanikerassistent, Nicky, søger desperat et job og ender som ufaglært medhjælper på plejehjemmet Solsiden. Her åbner sig et univers langt fra det liv, Nicky kender, og han bliver en del af et kaotisk og skæbnesvangert plejehjemsdrama, der tvinger ham ud af sin komfortzone. 

Nicky møder undervejs et broget persongalleri af beboere og ansatte, hver med deres historie, særheder og længsler. Han knytter et helt særligt bånd til den nytilkomne beboer, Herta, der savner sin frihed og modvilligt må kalde Solsiden for sit hjem. Gennem deres fælles frustration finder Nicky og Herta hinanden, men i takt med at Nicky langsomt falder til, stiger arbejdspresset på plejehjemmet, og omsorg og nærvær bliver til forsømmelser og svigt. 

TRUCKERVASK TIL ÆLDREBYRDEN skildrer råt og ærligt livet på et underbemandet plejehjem, hvor beboere og ansatte hver dag kæmper for værdighed i et system presset til det yderste. 

Med en blanding af foragt, sørgmodighed og en lille smule håb kan vi spejle os i de barske realiteter, der rammer, når de varme hænder slipper op. Særligt et spørgsmål bliver hængende i luften: Er det en skæbne, der venter os alle? 

Oplev en bidende aktuel forestilling skabt særligt til Folketeatret af succes-trioen Henrik Szklany (dramatiker), Martin Nyborg (instruktør) og Laura Rasmussen (scenograf). 

Manuskript: Henrik Szklany 
Instruktion: Martin Nyborg
Scenografi: Laura Rasmussen
Medvirkende: Marcus Gad Johansen, Benedikte Hansen, Sarah Boberg, Petrine Agger m.fl.

Find billetter til Folketeatret i København

Køb af billetter til dette show er ikke længere tilgængeligt